Præsten som konfliktløser

 

 

Præsten som konfliktløser

 

Som præst er man underlagt nogle ganske særlige arbejdsvilkår.

 

Det, at man både er medlem af menighedsrådet og en del af medarbejdergruppen, gør at man let kommer i klemme, når andre er i konflikt. Og selvom præsten ikke har officielle lederbeføjelser, bliver hun ofte betragtet som leder i dagligdagen.

 

Præsten er ofte den, andre  kommer til med deres frustrationer. Derfor har præsten ofte et godt indblik i de konflikter, der udspiller sig på arbejdspladsen – og dermed også et medansvar for at håndtere dem konstruktivt.

 

Men hvad stiller man op, når ens kolleger er kommet på kant med hinanden? Og hvad gør man, når man selv har andel i en konflikt, der skader samarbejdet?

 

Det gode samarbejde er baseret på en åben og ærlig dialog – også om alt det vi er uenige om. Men det kræver en grundlæggende viden om, hvad der sker med os selv og andre, når uenigheder bliver til konflikter og relationerne bliver anstrengte. Og det fordrer værktøjer til at italesætte og undersøge det konfliktfyldte på en respektfuld og konstruktiv måde.

 

Derfor tilbyder Center for Dialog kurser, der giver præster:

 

  • En forståelse for konflikters opståen og eskalering

  • Værktøjer til at italesætte og håndtere konflikter konstruktivt  – også når man selv bliver en del af dem

  • Viden om hvordan man støtter parter i en konflikt uden selv at blive en del af konflikten

  • Inspiration til at udvikle en konflikthåndterende kultur på arbejdspladsen

Vi skræddersyr seminaret til jeres behov og muligheder. Undervisningen veksler mellem korte oplæg med diskussion og praktiske øvelser. Og vi arbejder med cases fra deltagernes egen hverdag.

 

Varigheden og udbyttet af kurset hænger sammen. To dage er minimum for at komme omkring det hele. Flere dage giver mulighed for at komme mere i dybden.

 

Kurset afholdes i samarbejde med konfliktmægler Jeanette Sauerberg, der har mange års erfaring som præst i Folkekirken.

 

Hvis I gerne vil høre nærmere om kurset, er I altid velkomne til at kontakte Jeanette på telefon: 6166 4202 eller mail: jeanette@centerfordialog.dk

Se vores øvrige tilbud om konflikthåndtering og mægling inden for kirken her

CENTER FOR DIALOG

 

Tønsbervej 152

4000 Roskilde

Danmark

Telefon: +45 28 86 21 11

Mail: kontakt@centerfordialog.dk

  • Facebook - Hvid Circle
  • LinkedIn - Hvid Circle