top of page
Anker 1

UNDERVISNINGSBOG OM FLYGTNINGE OG EU

 

Hvordan gør vi EU og flygtningesituationen vedkommende og forståelig for gymnasieelever? 

 

Det spørgsmål hjalp vi Tænketanken EUROPA med at komme i dybden med. Formålet med samarbejdet var udviklingen af en interaktiv undervisningsbog til de gymnasiale uddannelser, Flugten til Europa, om EU og flygtningesituationen​.

Vi hjalp Tænketanken EUROPA med tre konkrete opgaver:

  • Design og facilitering af tre brugerinddragelsesworkshops med fem gymnasielærere

  • Udvikling af læringsaktiviteter til i-bogen

  • Sparring og rådgivning på gymnasiekonteksten, målgruppe og pædagogik.

​Louise Ottesen, projektleder hos Tænketanken EUROPA, fortæller om samarbejdet:


“Med Center for Dialogs hjælp blev vores ekspertviden på EU-området omsat til et format, der rammer lærernes behov for at have fagligt stærke og pædagogisk skarpe materialer til at understøtte deres undervisning – og måske endnu vigtigere til et format, der gør EU og flygtningesituationen vedkommende og forståelig for eleverne.

 

Anna var ansvarlig for udviklingen af læringsaktiviteter til i-bogen. Hendes forslag var nytænkende, men byggede på en indgående forståelse for pædagogik og læring. Hun formåede at få sin ekspertise i spil, samtidig med at hun inddrog os i udviklingen, så vi også lærte af det. Resultatet er en bred vifte af varierede øvelser til i-bogen, som hjælper eleverne med at forstå kompleksiteten i EU og flygtningesituationen, og hvordan det vedkommer dem.


Fra vores første møde lyttede Anna opmærksomt for at forstå vores behov, delte ud af sine viden om gymnasieverdenen, pædagogik og læring og kom med konkrete løsningsforslag til, hvordan vi skulle gribe opgaven og processen an.

 

Som procesleder er Anna skarp og struktureret. Hun har øje for målet, men er også klar på at skubbe planen til side, hvis noget andet viser sig mere relevant for det overordnede formål i øjeblikket. Uden hendes ledelse var vi endt i lange resultatløse diskussioner om faglige detaljer.

 

Med Annas facilitering fik vi det udbytte af samskabelsesprocessen, som vi ønskede. Bogen er blevet mere anvendelig for både undervisere og elever pga. af dette.” 

bottom of page